Forside
Velkommen til vores webside Frisører Roskilde.dk. Formålet med vores side er dels at give dig nogen gode frisørtips, dels at anbefale nogen af de gode frisører i Roskilde.
Hvordan er så en god frisør ?
For mange er det subjektivt hvad der kendetegner en god frisør, men udover at være god til det faglige frisør håndværk, så handler en god frisør faktisk meget omkring, at en dygtig frisør er en god iagttager, og at vedkommende er god til at spotte hvilken type du er, og hvilke typer frisurer, der passer godt til din type og dine præferencer.
Det er dog vigtigt, at du primært bruger din frisør til at komme med nye spændende alternativer til din eksisterende frisure, men det endelige valg af frisurer skal altid tages af DIG, idet det jo er dig som skal følges med din frisure hver dag året rundt, og derfor er det vigtigt, at du har det godt med din frisure, og ikke er blevet “påduttet” en frisure, som du måske har det mindre godt med.
Udover at være med på modens trend, hvis det er noget som du gerne vil være med på, så har en god frisør talent for at spotte den frisure, der lige netop fremhæver dine bedste ansigtstræk, og skjuler de mindre perfekte, for sådan en frisure giver dig det bedste udtryk overfor dine omgivelser.
Ligeledes skal en god frisør være engageret i sit arbejde, og løbende vejlede og vurdere, hvilke hårprodukter, der er bedst for din type hår, så det kommer til at se mest glansfuldt ud. Det hjælper ikke meget at have en smart frisure, hvis dit hår ser slidt og usundt ud, så en smart frisure skal passe sammen med et sundt og glansfuldt hår.
Så udover at finde nogen gode frisører Roskilde så er det mindst lige så vigtigt, at du dagligt plejer dit hår på en god og sund måde, og så her er lidt gode tips til at pleje dit hår:
Godt for dit hår:
- En god måde at pleje dit hår er at bruge hårprodukter, der er beregnet til din hårtype, og her er det en god ide at få noget vejledning fra din frisør. Det er også en fordel at blive klippet jævnligt, idet dette forhindrer spaltede spidser, der gør dit hår mere modtageligt overfor skader.
- Det er en god ide jævnligt at skifte din shampoo og balsam. Årsagen til dette er, at efter nogen tid vænner dit hår sig til den samme type shampoo og balsam, og derved vil den gode effekt med den samme shampoo og balsam blive mindre efter noget tid. Ved jævnligt at skifte til andre typer shampoo og balsam med samme effekt på dit hår, vil du hele tiden have shampoo og balsam, der er effektivt for dit hår.
- Solens UV stråler er ødelæggende for dit hår. Derfor beskyt altid dit hår mod solen. De ultraviolette stråler suger nemlig hårets fugt og brænder din hovedbund. Derfor brug balsam til at beskytte imod solens stråler, men du kan også gå lidt mere radikalt til værks, såfremt du skal et sted hen med stærk sol, og smøre dit hår ind i kokosolie, jojobaolie, solsikkeolie eller olivenolie. Det lyder måske ikke så lækkert – og det griser selvfølgelig også en del, når nu putter stadset i håret – til gengæld, trænger olien dybt ind i dit hår og tilfører det en masse fugt, der forhindrer solen i at udtørre dit hår.
- Hovedbundsmassage er supergodt for dit hår, fordi det kan gøre håret sundere. Ikke kun er hovedbundsmassage rart og dejligt, men det sætter også gang i blodcirkulationen og holder dermed gang i hårrødderne, hvilket giver dit hår en længere levetid. Derfor er det en god ide at massere din hovedbund hver gang du vasker hår, men det er også en god ide jævnligt at få din kæreste eller ven/veninde til at gøre det på dig. Her er et par gode råd ved hovedbundsmassage – Start ved panden og lad dine fingre glide gennem håret og ned mod nakken. Gentag bevægelsen nogle gange, og brug så dine fingerspidser til at massere i små cirkelbevægelser.
Ikke godt for dit hår:
- Spiser du meget usundt, så er der stor risiko for, at det kan ses på dit hår. Derfor er det vigtigt for dit hår, at du har en god livstil, hvor du spiser sundt og dagligt får godt med væske.
- Stress kan være et stort problem for dit hår, så derfor bør du såvidt muligt undgå længerevarende stress, for stress kan være årsag til, at du fælder mere, end du plejer, eller i værste tilfælde ligefrem begynder mærkbart at tabe håret. Det er normalt at tabe 20-30 hår om dagen, men hvis du begynder at fælde mere, så overvej lige, om du er lidt for presset for tiden, og om du skal omlægge din dagligdag, eller lære nogen afslapningsøvelser (evt. meditationsøvelser), der kan forebygge evt. stress.
- Såfremt du har fedtet hår, så bør du undgå at bruge for varmt vand, når du er i bad. Hvis vandet er alt for varmt, kan det nemlig øge kirtelproduktionen i din hovedbund, så dit hår bliver endnu mere fedtet.
- Såfremt du dagligt bruger hårtørrer eller glattejern, så tager det hårdt på dit hår. Derfor undgå såvidt muligt at bruge dem hver dag. Når du bruger hårtørrer eller glattejern, så er det vigtigt, at du bruger hårprodukter, der er beregnet til at modstå varme, for at beskytte dit hår bedst muligt, inden du får i gang med at føntørre eller glatte dit hår.
- Såfremt du vasker dit hår hver dag, så er der risiko for, at dit hår tørrer ud. Så har du meget tørt hår, så prøv at nøjes med at vaske håret hver anden eller tredje dag i stedet. Har du tendens til fedtet hår, så brug en tørshampoo.
- Lad være med dagligt at kæmpe for meget imod dit hårs natur – hvis du er født med krøller, så prøv at snakke med din frisør om, hvordan du får den bedste frisure med krøller i stedet for at kæmpe imod krøllerne med glattejernet hver eneste morgen.
Håber vores webside frisører Roskilde har givet dig noget inspiration til dels at finde nogen gode frisører i Roskilde dels givet noget inspiration til din personlige hårpleje.





